lørdag den 2. marts 2013

Luxus lørdag!

Lørdag morgen vågnede jeg tidligt og besluttede jeg ville lave noget sundt og lækkert morgenmad (jeg elsker morgenmad, det er mit yndlings måltid).
Småfisk i krig i køkkenet, lavede æblegrød, vanilje yoghurt og hjemmelavet müsli mums!




Det skal du bruge, sådan cirka:
Æblegrød
5-6 Søde æbler og et par sure
1 vaniljestang (kan erstattes af vaniljesukker, men jeg prøver at holde mig fra sukker)

Müsli
5 dl blandet korn, kerner, mandler og nødder
1 spsk honning
2 tsk vanilje sirup (se længere nede)
2 tsk ahornsirup
Salt

Vanilje yoghurt
2 dl A38
Resten af vanilje siruppen

Vanilje sirup
3 spsk ahorn sirup
Vaniljekorn fra den hele vaniljestang

Del vaniljestangen i to og skrab kornene ud og kom dem over i en lille skål. Vaniljestangen kommes ned i en gryde sammen med æbler der er skåret i tern. Kog æbler til de har den konsistens du bedst kan lide, jeg kan godt lide det er meget grød agtigt så min grød kogte i ca 40 minutter.
Bland vaniljekornene med 3 spsk ahornsirup, bland rigtig godt så kornene bliver rørt ud i siruppen.

Kom kornblandingen på en pande gerne med lidt olie, hvis du bruger kerne og frø, så vent evt med at komme dem på til i slutningen. Lad det riste lidt og kom så en spsk honning og 2 tsk vaniljesirup på panden, bland det hele godt rundt og tilsæt så frø og kerner. Smag til med med salt og evt lidt ekstra ahornsirup. Når det har den ønskede smag og konsistens, hæld det så over på noget bagepapir spræd det ud og lad det køle af.
Lav imens vanilje yoghurt bland A38 med resten af vanilje siruppen, den må gerne være lidt syrlig.

Det tager lidt tid at lave, men er det hele værd!! Prøv det og nyd en lækker weekend-morgenmad :-)

Nu vil jeg gøre mig klar til højskole reunion - så bred ymer derude ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar